Gitte Broeng Åse Eg Jørgensen Lise Haurum Kamilla Jørgensen Tanja Nellemann Bodil Sohn
Få Kulturspind Aarhus
eller Kulturspind København
med posten


kulturspind-forside kulturspind-forside Få magasinet
Kulturspind Aarhus eller
Kulturspind København tilsendt for kun 49,95 kr.
pr. nummer.
kulturspind-logo

Kulturspind

Når du har læst bogen, skal du give den videre - den skal være en fri fugl

Kort og godt Skrevet af: Cathrine Birn 13 Nov 2019

Når du har læst bogen, skal du give den videre - den skal være en fri fugl

Syv kunstnere har sammen skabt bogværket ‘FUGL’ med digte, billeder, tekster og grafer, der udforsker fugles eksistens. Efter brug skal bogværket gives videre og selv være fri som fuglen

Når du har læst bogen, skal du give den videre - den skal være en fri fugl</br>Bodil Sohn har i kapitlet 'Fuglenes bibliotek' fotograferet udstoppede fugle blandt bøger og billeder</br>Foto: Foto: Bodil Sohn
Foto: Foto: Bodil Sohn
Se store billeder her →
Bodil Sohn har i kapitlet 'Fuglenes bibliotek' fotograferet udstoppede fugle blandt bøger og billeder
Frihed og bevægelighed. Det er, hvad fugle ofte er symbol på i billedkunsten og litteraturen. I syv selvstændige kapitler udforsker kunstnerne Gitte Broeng, Åse Eg Jørgensen, Lise Haurum, Kamilla Jørgensen, Tanja Nellemann Kruse, Bodil Sohn og Iben West fuglens eksistens og betydning i kunsten. De syv kunstnere fandt hurtigt frem til, at det var fugle, de skulle lave noget om sammen, mens de stod omringet af Skagens flotte natur.

“Vi var rejst til Klitgaarden i Skagen for at overveje, hvilket tema vi syv kunstnere kunne arbejde sammen om. Mens vi stod i det naturskønne område, fik vi øje på de mange fugle, der fløj hen over engene og klitterne, og hurtigt sporede vi os ind på fuglen som tema. Det var noget, vi alle kunne forholde os til og havde en tilknytning til,” siger Lise Haurum, én af de syv forfattere til bogværket 'FUGL'.

Digte, analyser, fotografier og fortællinger er bare nogle af de elementer, bogværket indeholder. Alle bidrager de til en visuel og sproglig fortælling om fuglens eksistens.
Foto: Foto: Marie Nyeng
Se store billeder her →
Foto: Foto: Bodil Sohn
Se store billeder her →

En fri og uforudsigelig FUGL

Fugle krydser landegrænser, verdenshave og kontinenter. De er frie og uforudsigelige. Og netop dét er indtænkt i bogværket. “Giv gerne FUGL videre til en anden efter brug,” står der på bogomslagets bagside. Bogværket skal selv være fri som fuglen.

“Vi vil med bogen forsøge at kopiere fuglenes måde at bevæge sig på, og se om den kan få sin egen rute. Så vi opfordrer til at give den videre, så ingen ved, hvor bogen ender,” siger Lise Haurum.

Og så er bogen er også lidt svær at holde styr på - lidt som en fugl. De syv kapitler ligger nemlig løst og holdes kun sammen af et enkelt ark papir, som er foldet omkring de syv stykker af en bog.

Fakta:

Bogværket 'FUGL' er udgivet af forlaget Arkhest

Bogen består af kapitlerne:
'Fjer' af Gitte Broeng
'Habitat' af Åse Eg Jørgensen
'En storm i en vibe' af Lise Haurum
'Så og så mange fugle i dansk poesi' af Kamilla Jørgensen
'Vandreduens pas' af Tanja Nellemann Kruse
'Fuglenes bibliotek' af Bodil Sohn
'En dag blev en drøm' af Iben West


'FUGL' er støttet af Aarhus Kommunes kulturudviklingspulje, Grosserer L.F. Foghts Fond og Klitgaarden Refugium

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: